Banen

Om banen

1962 September; Så det første tog i Jyderup
Holmstrups ældste beboer, Chr. Petersen, fylder 95
Det er en fantastisk udvikling, jeg har oplevet, lige fra jeg som en 8 årig dreng så det første tog på Holbæk-Kalundborg banen køre ind på Jyderup Station i 1875. Det var min barndoms største begivenhed. Kongen og dronningen var med, men det var toget - det allerførste, jeg havde set - , det blev det uforglemmelige, og det blev ligesom begyndelsen til en ny tid med tekniske vidundere og forbedrede kår. Det er næsten ikke til at fatte, som alt har ændret sig fra dengang til nu, hvor jeg har 95 år at se tilbage på²

1974, Vilh. Rørbech om 100 år for banen

Hr. Chr. Petersen

Himlens velsignelse med i ritualet da første tog passerede Jyderup
Lokalhistorikeren Vilh. Rørbech fremdrager 100 års minder om København-Kalundborg banen.
I to afsnit, vil lokalhistorikeren Vilh. Rørbech, Jyderup, fremdrage historiske data og minder om den flere gange omtalte 100 års begivenhed der markeres den 30. december 1974, 100 års dagen for åbningen af Nordvestbanen, Roskilde-Kalundborg. Flere af de implicerede stationsbyer festligholder mærkedagen, andre venter med festlighederne til byjubilæum og finder sommerhalvåret mest passende til byfestligheder. Rørbech har i dette første causeri valgt at lade "toget starte" fra dets oprindelige udgangspunkt, og kalder sin artikel:
"Da København-Kalundborg banen blev til":
Den 20. maj 1847 skrev bladet "Fædrelandet" følgende om åbningen af banestrækningen København-Roskilde: "Det første tog afgik herfra i morges, og vi har erfaret, at det i det mindste lykkeligt har passeret Valby Bakke"!

Den 26. juni samme år indviede kong Kristian den 8. og dronning Caroline Amalie, banestrækningen København-Roskilde. Herom blev skrevet: "Kl. 12 ankom de kongelige herskaber med følge til Københavns Hovedbanegård, hvor professor og rådmand C.N. David holdt en sådan tale, at man skulle tro, at kongen personlig havde opfundet både jernbanen og lokomotivet"!!!
Kl. 12.45 satte toget i gang og nåede Roskilde 40 minutter senere. Dagen efter åbnedes banen for publikum.
Staten deltog ikke i dette anlæg, det var Schram som direktør, der forestod arbejdet. senere kom rigsdagen og staten ind i billedet. Først 9 år senere, i 1856, blev banen til Korsør bygget og i 60'erne den Jydske Længdebane. Fra 1874 overtog staten mere og mere banerne og det officielle navn blev: De Danske Statsbaner.
Befolkningen forstod, at det havde stor betydning for udviklingen, når en bane førtes gennem en egn, og allerede i begyndelsen af 1840'erne havde jernbaneselskabet lovet Holbæk-Kalundborg egnen en jernbane, men nægtede på en senere generalforsamling at have noget med denne bane at gøre. Forslaget kom frem i folketinget, og tre folketingsmænd fra Holbæk egnen med Lars Dinesen som ordfører anbefalede sagen. Ved anden behandling enedes man om en baneføring fra København til Frederikssund broen, sejlads fra Hornsherred til Holbæk, derfra tog til Kalundborg med spor til havnen. Imidlertid ønskede regeringen ikke at blive økonomisk engageret. Det Sjællandske jernbaneselskab skulle løse opgaven, men ønskede linjeføringen over Roskilde, Hvalsø, Tølløse, Holbæk og Kalundborg.
Politibeskyttelse
Ingeniørerne måtte flere steder have politibeskyttelse, da arbejdet på strækningen Roskilde-Kalundborg begyndte, idet mange lodsejere syntes, at de store ekspropriationer var et ulovligt indgreb i folks rettigheder. Aktietegningen gik derimod strygende, og på 14 dage var alle aktier revet bort. De omfattende jordarbejder medførte gennemgravning af mange bakker og opfyldning af dybe dale.
Uventede vanskeligheder på Jyderup-Bjergsted strækningen sinkede og fordyrede anlægsarbejdet så meget at en entreprenør, Gedalias, gik fallit! Det viste sig nemlig, at over mosen vest for Jyderup og gennem Bjergsted Skov var der 30 alen ned til fast bund. Entreprenørernes tab kom op på 1.800.000 kr. hvoraf de 1.300.000 var Gedalias. Datidens aviser skrev følgende om vanskeligheder med arbejdskraften: "De uøvede danske arbejdere var - for nogens vedkommende - ustadige og drikfældige og udeblev ofte fra arbejdet. Indforskrevne schlesiske arbejdere rejste hjem midt i juli, da de var bange for den nordiske vinter. Svenske arbejder måtte sendes hjem, fordi de ikke kunne tåle den danske kost"!

Alle genvordigheder, også med den for lille aktiekapital, blev overvundet og den 30. december blev åbnet for trafikken på strækningen Roskilde-Kalundborg. Den første måned blev kun afsendt ét tog daglig i hver retning. Allerede dagen efter banens åbning, kørte toget fast i en snedrive i nærheden af Tølløse og 60 rejsende måtte tilbringe nytårsnat på en nærliggende gård!
Den helt store festdag - den som flere byer regner for den egentlige jubilæumsdag - oprandt den 29. juni 1875, da kong Kristian den 9. med hele den kongelige familie, indviede strækningen. Dagen formede sig som en stor folkefest og blev samtidig et triumftog fra station til station, for de kongelige.
Da majestæterne kl. 12.30 ankom til Københavns hovedbanegård, var der flag overalt, hovedindgangen var symkket med blomster og dannebrog, 1.ste kl. ventesal og en del af perronen var belagt med tæpper, forhallen var "dekoreret" med træer i baljer og potteplanter. Togets kongevaggon blev taget i besiddelse af det kongelige selskab, og toget med dets flagsmykkede lokomotiv satte sig i bevægelse.
Konge modtagelsen
I Roskilde var banegården smykket tilsvarende. En overskuelig menneskemængde ventede sammen med honoratiores, våbenbrødre dannede æresvagt - og toget blev modtaget med kanonsalut og fanfarer"
Ved Lejre ønskede kongen et ophold, for at gæsterne kunne bese den smukke omegn. Greve Holstein af Ledreborg holdt tale, hvorefter toget kørte langsomt forbi Hvalsø station, men standsede ved Tølløse. Holbæks amtsråd havde ladet rejse æresport og ville gerne hilse på majestæterne. Hilsen fra våbenbrødrene blev bragt af lensgreve Dannemand til Aastrup.
Holbæks borgere drog samlet fra Markedspladsen til banegården, hvor der var rejst tribune for de høje gæster, samt en overfor liggende tribune til byråd, musikere og sangere. Kirkeklokkerne kimede, så længe modtagelsen varede. Et "Leve Hans Majestæt" blev motiveret af kammerherre Hornemann, "Bjergbygård" i Stigs Bjergby.
Baron Løvenskjold havde ved Regstrup station ladet rejse æresport, og han udbragte nifoldigt leve samt ønskede kongeparret" Velkommen på baroniets område"!
Da kongetoget nåede Mørkøv egnen og kørte forbi Dortheaslyst med den skønne "Abildhaugeskov", var også dér udsmykket med flag og guirlander, og folk fra omegnen var strømmet til for at hylde de kongelige.
Jyderup
I Jyderup blev festtoget modtaget af våbenbrødrene med musik i spidsen. Delegerede fra amtsråd og sogneråd og en stor menneskeskare havde indfundet sig. Kammerherre Fraas, "Philipsdal", takkede ærbødigst, fordi majestæterne besøgte amtet, men højest op i højtideligheden nåede skolelærer Jeppesen, idet han "nedbad himlens velsignelse over kongen og hans hus"...

Med så dyre ord med i ritualet kørte toget videre mod Kalundborg. Overalt var gårde og kirker flagsmykket, og ved overkørslerne var samlet mange mennesker for at få et glimt af kongetoget og dets fornemme passagerer. I Kalundborg ventede prikken over i'et: taffel i banens varehus, taler, sang og hurraråb.
En dejlig, varm og uforglemmelig sommerdag blev for kongens og kronprinsens vedkommende afsluttet med, at de rejste videre til Århus, medens dronningen og det øvrige selskab tog tilbage til København.
Svære "fødselsveer" havde Nordvestbanen haft, men den blev, da de store færger begyndte at sejle fra og til Kalundborg, en af de store og vigtige færdselsårer gennem vort land⁴

1974; Vilh. Rørbech om 100 år for banen - Jyderup Station i gamle dage
Jyderup Station og Jyderup ny er fælles om, at fylde 100 år, som det blev nævnt i lokalhistoriker Vilh. Rørbechs artikel, og selvom festlighederne henlægges til indvielsesdagen før banens åbning, Roskilde-
Kalundborg, så er dog banens egentlige jubilæumsdag den 30. december, og Rørbech vil i den anledning fortsætte med at fortælle træk om "Jyderup station i gamle dage"
På Jyderup station lå engang - hvad ældre borgere kan huske - en 1.ste klasses ventesal i den ene ende af bygningen, der vendte imod

byen. Den 2.den kl. ventesal lå i den mod-satte ende af bygningen - og midt imellem var der dengang indrettet post-kontor. Først i 1919 blev posthuset bygget vis a vis station. Bygherrerne var tømrermester H.N. Hansen og murermester Peter Olsen. Diligencen med Niels Jensen på bukken, holdt den 31. marts 1909 for sidste gang foran postkontoret i Jyderup, og kørte Kl. 5.45 ud på sin sidste
tur til Nykøbing. Det var den sidste diligence på øerne og med denne tur ophørte diligence-kørsel.
Ovenstående billede viser hele stationspersonalet samlet foran Jyderup station. Det er fra den tid, hvor banen havde hele den store godsekspedition. To gange om ugen blev pr. bane sendt svin til slagteriet og én dag om ugen afgik "slæberen" med kvæg til kvægtorvet i København.

Den var henholdsvis grisehyl og kobrøl, som kunne køres langt væk, inden toget kunne afgå.
Personalet var på nævnte tid: Stolze (med rangerhesten), assistenterne Schmidt og Zache, stationsforstander Jørgensen, seks fastansatte portører

De fastansatte portører er: Christiansen, Sørensen, Rasmussen, Hansen, Jensen og Mortensen, afsluttet med ekstramedhjælper Olsen.
Til højre for stationen lå signalhuset med den signalbetjening, der siden blev flyttet til stationens kontorer.

Det ville være uvurderligt, om nogen skulle eje og ville overlade os et billede af kong Frederik den Ottende - på et gangbræt i Jyderup! - Sagen er, - eller var - at lige overfor stationen lå i gamle dage en lund, hvor Clara Hjort havde sit fotoatelier. For at komme ind til forretningen, gik man på et gangbræt, der var langt over en dyb grøft, og da kong Frederik den 8. var i Jyderup i anledningen af en kongerevy, forcerede han gangbrættet og standsede smilende op for at blive fotograferet!

Rangeringen foregik - indtil den blev mekaniseret - ved hjælp af en stor og kraftig hest. Det var vognmand Peter Jensen, som sammen med sin hest, og de to ligesom "hørte sammen" - foretog flytningen af de tunge godsvogne. Der blev rangeret det meste af døgnet, men i vintermørket - med kun en lygte til at lyse - var det ofte et vanskeligt arbejde. Peter Jensen overvandt vanskelighederne med godt humør og holdt ud i 23 år, til han lagde op i en alder af 77 år.

Den store S-dampmaskine holdt på Jyderup station for at få påfyldt vand fra vandkranen, der igen fik vandforsyninger fra det store vandtårn i udkanten af skoven. - Da de svenske diesellokomotiver, M.Y'erne, afløste damphesten, fjernede man vandkranen, men det er kun et par år siden, at vandtårnet i skoven blev revet ned.
Købmand Chr. F. Jensen (efter hvem en vej er opkaldt) havde eget jernbanespor fra jernbaneterrænet over Stationsvej (nu Skarridsøgade) til sine lagerhuse. Ved hjælp af en drejeskive på pladsen, lod det sig let gøre, at de fuldt lastede godsvogne kørte lige hen til pakhusene. Købmand Chr. F. Jensen var kgl. ansat vejer og måler ved Jyderup Station.

Baneformand og banenæstformand var ledere af den kolonne, som daglig skulle afpatruljere banelinjen og i øvrigt arbejde på baneterrænet. Tidligere skete afpatruljeringen til fods, derefter pr. skinnecykel. Når større arbejder skulle foretages og materialer bringes frem, benyttede man pumpepatruljer. Senere fik man dræsinen, der var betydelig lettere i konstruktionen, men i dag er man gået over til arbejdsbil.
Passagerer der sidder hyggeligt og rart i toget, tænker sikkert ikke på hvor mange der er på vagt eller er inddraget i sikkerhedstjenesten for, at vi kan rejse med sikkerhed i vore dage, fra stationsforstandere, lokomotivfører, togfører, linjemandskab, osv. til ledvogtere. - Ude i de små ledvogterhuse var det ofte hustruerne der passede bommene. I gamle dage kom det sidste tog ikke før kl. 2 nat. Det blev derfor sent inden jernbanefolkenes arbejdsdag var forbi og lysene kunne slukkes i de mange ledvogterhuse.
Når vintervejret satte ind med stærk snefygning, måtte stationens faste kolonne udvides med løsarbejdere, således at snekastere kunne holde linjens mange gennemskæringer farbare. Nu kan vinterens sne stakit spare for meget arbejde med snekastning.
Jyderup stations klageprotokol er autoriseret den 6. februar 1875 og er nu indsendt il Jernbanemuseet. Klageprotokoller blev afskaffet i 1949, men der var gennem de mange år kun modtaget 22 klager.
Den første "alvorlige" klage var fra en lærer i Eskebjerg, der havde sendt sin cykel med som rejsegods. Ved en forglemmelse kom køretøjet ikke med samme tog som ejermanden. Eneste mulighed for den arme lærer var, at gå til Eskebjerg og "dagen derpå" gå til Jyderup station for at hente cyklen!
Udviklingen har haft og har fart på, og prognosen lyder: I 1978 vil al trafik blive fjernstyret og højst 80 mand vil kunne klare dette, fordelt på en snes stationer landet over⁵

1955, Kalundborg Folkeblad 8. dec. 1955, side 3; Elektriske sporskifter centralbetjening på Jyderup Station
Besparelsesforanstaltninger med bl.a. nyt bogføringssystem og ændrede lukketider sparer mandskab. Jyderup Station får foran en modernisering, rent betjeningsmæssigt, ligesom der skal indføres ændrede lukketider og nyt bogføringssystem, hvorved der kan spares arbejdskraft¹

1972 jan.; Tragisk ulykke, ved toget
90 årig død af kvæstelser, da han - formentlig - faldt af toget.
Den 90 årige fhv. graver Hans Peter Olsen, Drivsaatvej 27, Jyderup, kom i aftes ud for en ulykkelig hændelse, der medførte hans død³

Jernbanen og Jyderups historie (1975)
I optegnelserne fra skovrider Fl. Lerche, Bjergsted, Skovridergård - stillet til rådighed af Fl. Funch Jensen, Jyderup, fortæller Fl. Lerche blandt andet lidt om besværlighederne, da banen i 1874 blev anlagt.
Udover tilsyn med ca. 1400 tdr. land østligt skovdistrikt og ca. 750 tdr. vestligt skovdistrikt, var Fl. Lerches optaget af de skovarbejder, der var forbundet med anlæggelsen af den nye jernbanelinje mellem Holbæk og Kalundborg.
Fl. Lerche skriver: På en lang strækning fra Jyderup mod Kalundborg gik jernbanen igennem Bjergsted skovdistrikt. Baron Gedalia havde banens opbygning i entreprise, men det kostede ham meget store økonomiske tab, at jordmasserne, der var kørt ud til opfyldning i Bredemose, to gange var sunket så meget, at de formelig var blevet slugt af tørvemosen. På en inskription mødte jeg statens tilsynsførende, oberstløjtnant Hedemann og dennes assistent, ingeniør Villars Lund, - i øvrigt den senere ejer af godset "Aggersvold". De gik netop og talte om, hvor godt det var, at strækningen nu hvilede på fast grundlag, men, om natten var jorden atter sunket på en lang strækning og havde skudt tørvemasserne op til siderne, som var de to store volde. Stakkels baron, for ham blev det en dyr historie, og banens anlæggelse kostede ham økonomisk ruin. Imidlertid: banen skulle være færdig, endda til indvielse i december. Der skulle skaffes fyldt til udbedring af skaderne og et ret stort stykke af Bjergsted skov blev eksproprieret. Der blev travlt med at fælde træer og køre dem væk. Tre forsøg måtte der til, før jernbaneanlægget, bortset fra et par mindre sænkninger, endelig kunne holde.

Ny amtsvej
- Hvad der også optog mig meget i min første virksomhedstid, var den vej der - fra overkørselen ved Sølyst - var afstukket ud til det såkaldte "Rundingen" - Lensgreve Lerche havde fra Bjergsted skovene måtte afgive arealer til denne nye amtsvej.
Til erstatning var han blevet overdraget den gamle amtsvej. Fra denne vej havde vi materialer af sten og grus til vore skovveje til lange tider, og herfra skriver det sig også, at vejen fra Rundingen til Aggersvold blev forbedret så grundigt, at den har kunnet "holde sig" så godt til de senere tider.

Fin gevinst
- Det bedste for greven med hensyn til overtagelsen af denne gamle amtsvej var dog dette, at på den strækning, hvor den tangerende Sølyst's have, kunne denne nu inddrages derind under og haven kunne forlænges lige ned til Skarridsøen.
Det var selvfølgelig en umådelig fin gevinst. Noget af det første, vi fik travlt med, var at "hugge" dette stykke vej og plantere terrænet lige ud til bredden.
En stenhugger fra Bregninge med 8-10 mand som hjælpere opsatte en solid mur af kampesten. Lønnen var 4 mk. om dagen, samt en otting øl og en kop kaffe hveranden dag. Gud må vide af hvad grund ikke hver dag!

Da banen åbnede
Med banens åbning og i forbindelse med denne, begyndte Jyderup Stationsbys historie. Inden jernbanen kom, lå der på hele strækningen lige fra Sølyst til Den gamle Kro (nu ved den nye Skovvej, red) kun "Søbæksgården lige ud for jernbanen samt et gammelt boelssted, hvor en ældre hæderlig mand ved navn Christian Mortensen levede sammen med sin kone, tre børn og en svigerinde. Mortensen drev 7 tdr. land samt ernærede sig ved brændesalg. På den modsatte side ud af Slagelse landevej fra skovløberhuset i Drivsaatskoven hvor den gamle Ole Jensen og hans kone, Christian, dengang boede (nu kaldet Christian Bagers Hus, red) stødte man ført på et mindre, hyggeligt hus. Her boede murer Sindahl (nu fru Elise Rasmussen, red).
Lige overfor lå det gamle jordemoderhus, på samme side vejmandens hus, og endelig, på samme side, gården "Sophiesminde", ud mod amtsvej bruger Thorup. Overfor "Sophiesminde", ud mod amtsvejen, boede fisker Christian Langemark i et gammelt bindingsværkshus. Store valnøddetræer lunede huset ud mod vejen. Det var alt hvad der var af bebyggelse i 1874

Og Jyderup blev til
Hovedbyen var - som nævnt - Jyderup Kirkeby, men med den nye jernbanes anlæggelse skete en for forandring og man kan sige: det var dengang Jyderup blev til.
De to første der, omtrent samtidig, bestemte sig til at bygge ved den kommende Jyderup station, var den unge prokurist Chr. F. Jensen fra Kalundborg og sognefoged Anders Olsen fra den gamle kro. Anders Olsen havde bevilling som krovært, og denne bevilling overførte han på et "Gjæstgiveri" overfor jernbanestationen. Jorden købte han af greve lerche, taget af "Sølyst-lodder lige op til Søbæksgården"'s jorder.
Her byggede Anders Olsen i begyndelsen et mindre gæstgiveri, som han senere udvidede betydeligt.
- Det kan tilføjes til skovrider Lerches optegnelser, at vi af hans dattersøn, Flemming Funch Jensen, Jyderup, har fået tilladelse til, at låne det vistnok eneste eksisterende billede af det allerførste Hotel "Skarridsø". Til venstre for hotellet ses den gamle - dengang nye - Rejselade - og mellem hotellet og rejseladen holder - den historiske diligence, der kørte ruten til Nykøbing. Længere henne ad vejen ser man den første "købmandsgård". Hvor man ser træet i baggrunde, der er nu det kendte "Hjørne", populært kaldet Svend Larsens Hjørne⁷

1985 juli; Jyderup Station bygges om i 1986
Næste år bygges stationen i Jyderup om. Det må være DSB's hidtil største forsinkelse i Jyderup, for det var meningen, at ombygningen skulle laves sidste år.
Men projektet er udsat gang på gang. mest skyldes forsinkelsen en særdeles langvarig strejke blandt statsbanernes bygningskonstruktører. Og da den endelig sluttede, rejste den medarbejder, der var beskæftiget med projektet i Jyderup. Så skulle en ny mand sættes ind i sagerne.
- Men nu er der ved at ske noget, lover DSB's driftsområdechef, Arild Hansen, Slagelse. Så sent som i tirsdags snakkede jeg med arkitekten. Vi får projekteret ombygningen færdig i år, og i begyndelsen af 1986 går håndværkerne i gang på stationen i Jyderup.
I forhold til det oprindelige projekt er der sket nogle ændringer. Det er stadig meningen, at den gamle toiletbygning vest for stationsbygningen rives ned, og at toiletterne flyttes ind i selve stationsbygningen.
Toiletterne skulle ifølge den gamle plan ligger der, hvor kiosken er nu. Så skulle kiosken flyttes ned i den anden ende, hvor der er nogle lagerrum, og udbygges med en minibar med salg af bl.a. andet grill-retter.

Toiletbygningen vest for stationen rives ned. I stedet laves et lille grønt område. Toiletfaciliteterne flyttes ind i selve stationsbygningen.

- Den plan har vi opgivet. I stedet lader vi kiosken blive, hvor den er, og indretter så nye toiletter i den nuværende lagerrum, fortæller Arild Hansen.
I den øvrige del af stationsbygningen vil der også ske nogle moderniseringer. Blandt andet laves en åben skranke ind til billetsalget og ekspeditionslokalet. På længere sigt har DSB også planer om at sætte nogle tv-skærme op, hvor afgangstider, eventuelle forsinkelser og andre informationer kan meddeles. Til ombygningen var i 1984 afsat godt 1 million kroner. Arild Hansen regner med, at forsinkelsen har gjort den lidt dyrere⁶

Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 8. dec. 1955, side 3; Elektriske sporskifter centralbetjening på Jyderup Station
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 29. September 1962, side 3; Så det første tog i Jyderup
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 14. jan. 1972, side 6; Tragisk ulykke, ved toget
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 21. dec. 1974, side 7; Vilh. Rørbech om 100 år for banen
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 22. dec. 1974, side 7; Vilh. Rørbech om 100 år for banen
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 19. juli 1985, side 6; Jyderup Station bygges om i 1986
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 12. juli 1975, side 6; Jernbanen og Jyderups historie

Noter: 1981 MZ toget elever fra Jyderup Erhvervsrettede Grunduddannelse var en tur med MZ

Sidst opdateret 24. oktober 2015
©Jyderup Realskole